Kontakt

Nørresundby Boligselskab

Gammel Østergade 16
9400 Nørresundby

Telefon: 96 32 40 70
Email: info@nrsbbolig.dk

Web: http://nrsbbolig.dk
 

Kort

 

Send spørgsmål

Bemærk!!!
Boligselskabets vedtægter er gældende, såfremt det viser sig, at der er uoverensstemmelser mellem vedtægter og forretningsorden.

Forretningsorden for afdelingsmødet

Som retningslinier for afdelingsmøderne gælder sammen med boligorganisationens vedtægter følgende bestemmelser:
 
Afdelingsmødets opgaver

1.  Indkaldelse til det ordinære afdelingsmøde skal ske med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelse til ekstraordinære afdelingsmøder skal ske med mindst 2 ugers varsel.
 2.  Afdelingens regnskab for foregående år samt forventet driftsbudget for efterfølgende år godkendes på det årlige, ordinære afdelingsmøde. På afdelingsmøderne der afholdes 1. kvartal 2004 godkendes regnskab for 2003 og driftsbudget for 2005.
På afdelingsmødet besluttes ligeledes om direktør (uden at driftsbudget skal igennem endnu en godkendelsesprocedure) har bemyndigelse til at ændre på driftsbudget inden for givne rammer.
På samme møde godkendes afdelingsbestyrelsens beretning for det forløbne år.
3.  Afdelingsmødet godkender forslag om:
·        Arbejder og aktiviteter
·        Ændringer af husorden
·        Udvidet positivliste med råderet for beboerne
·        Individuel måling af vand
·        Mv.
 4.  Afdelingsmødet tager i øvrigt stilling til forslag fra beboerne i afdelingen, afdelingsbestyrelsen, boligorganisationens bestyrelse og øverste myndighed.
 5.  Afdelingsmødet kan uddelegere kompetence fra afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen til beboergrupper/opgange/områder el. lign.
 6.  Afdelingsmødet beslutter afdelingsbestyrelsens størrelse (3 eller flere, et ulige antal) og vælger medlemmer og suppleanter til afdelingsbestyrelsen.
 7.  Afdelingsmødet beslutter, om formanden for afdelingsbestyrelsen vælges særskilt på afdelingsmødet, eller om afdelingsbestyrelsen konstituerer sig selv.
 8. Afdelingsmødet beslutter, om der vælges repræsentantskabsmedlemmer og suppleanter for disse på afdelingsmødet, eller om afdelingsbestyrelsen foretager dette valg. I begge tilfælde er afdelingens beboere, disses ægtefæller eller hermed sidestillede personer valgbare.

Afdelingsmødets afholdelse

9. Adgang til afdelingsmødet har alle beboere, disses ægtefæller og dermed sidestillede perso­ner. Adgang har tillige - men uden stemmeret - boligorganisationens bestyrelse og repræsentanter for denne. Endvidere kan afdelingsmødet beslutte, at andre deltager i mødet, ligeledes uden stemmeret.
Boligorganisationens bestyrelse kan beslutte, at andre deltager i mødet med taleret.
 10. Afdelingsmødet vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og afstemningerne i overensstemmelse med dagsordenen og påser, at vedtægterne og denne forretningsorden overholdes.
 11. Afdelingsmødet vælger blandt deltagerne en mødesekretær, der refererer de trufne beslut­ninger og det nøjagtige resultat af afstemninger samt udfærdiger et kort sammendrag af forhandlingerne. Referatet underskrives foruden af mødesekretæren tillige af dirigenten og afdelingsformanden.
 12. Afdelingsmødet vælger et stemmeudvalg, der bistår dirigenten ved afstemninger. Antallet af stemmeudvalgsmedlemmer fastsættes af dirigenten.
 13. Begæring om ordet til forhandlingerne sker ved personlig henvendelse til dirigenten med oplysning om navn. Taletiden er ubegrænset, indtil dirigenten eller afdelingsmødet måtte fastsætte en begrænsning. Indlæg og forslag til et punkt på dagsordenen kan ikke fremsættes, efter at debatten om det pågældende punkt er afsluttet.
 14. Ved valg og øvrige afstemninger har hvert tilstedeværende beboelseslejemål 2 stemmer uanset antallet af fremmødte personer fra lejemålet.
 15. Bortset fra valg og de spørgsmål der i vedtægterne er fastlagt præcise stemmeandele for, afgør afdelingsmødet alle spørgsmål ved simpel stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Ugyldige og blanke stemmer tæller ikke med i antallet af afgivne stemmer.
 16. Ved valg foretages skriftlig afstemning. Forslag om skriftlig afstemning vedr. andre spørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Herudover afgør dirigenten afstemnings­formen.
 17. Ved valg af formand på afdelingsmødet gælder, at såfremt kun en kandidat foreslås, betragtes vedkommende som valgt uden afstemning.
18. Såfremt 2 kandidater foreslås til formandsvalget, vælges den, der ved skriftlig afstemning opnår flere end halvdelen af de afgivne gyldige stemmer. Hvis begge kandidater opnår lige mange stemmer, foretages omvalg. Er der herefter fortsat stemmelighed, foretages lodtrækning.
 19. Såfremt flere end 2 kandidater foreslås til formandsvalget, og ingen kandidater ved første skriftlige afstemning opnår flere end halvdelen af de afgivne stemmer, foretages ny skriftlig afstemning mellem de 2 kandidater, der ved første afstemning opnåede flest stemmer.
 20. Ved valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer, repræsentanter til boligorganisationens re­præsentantskab og suppleanter gælder, at der stemmes på det antal personer, der skal vælges. I modsat fald er stemmesedlen ugyldig. 
____________________________________________
Denne forretningsorden er godkendt af repræsentantskabet på det ordinære repræsentantskabsmøde den 04. maj 2004.